Thursday, February 2, 2006

Min dag i dag

I dag i Biologi så vi en bakke indeholdende en pose med hjerter - om det så var grisehjerter eller ej melder historien intet om - der lignede menneskehjerter gemmen posen. Vi kunne ikke lade være med at sprutte og skrige af grin da vi så at der på bakken stod skrevet: “Børnene på tur”.

Vi fik tyve minutter før fri fra samfundsfag. Så jeg skyndte mig ud til bussen, så jeg kunne komme tidligt hjem. I sneen fandt jeg 50 kroner. Fedt nok! :D. Nu hader de andre mig, da jeg sidste år fandt 30 kroner på banegården :D

Tinna rejser jo til Tanzania på vores 5 månedersdag. Så vi kombinerer den og vores 6-månedersdag. Jeg har foreslået hende en biftur, hvor vi ser en film efter hendes valg, hvorefter vi går på Jensen’s og spiser lidt lækkert mad på min regning (:

Derudover holdes der en rockkoncert i min by på min fødselsdag. Der vil min mor gerne med. Hun vil hellere til ROCKKONCERT end at fejre sin søns 18 års fødselsdag! Så jeg har sagt, at det er okay hun og far tager afsted, hvis vi så kan fejre det dagen før, og at Tinna må komme hjem til os på den rigtige dag, og at min bror er ude af huset, så mig og Tinna har det for os selv.
Hun har ikek bestilt billetterne endnu, så jeg skal hurtigst muligt afgøre hvad jeg vil.

Posted by Exasperator at 19:16:23 | Permalink | No Comments »

Wednesday, February 1, 2006

1. februar

Jeg har holdt fri fra skole i dag, grundet et lærerarrangement. 

I dag har jeg fået købt fødselsdagsgave til min mor (40, fed og færdig ;D).

Jeg har været i ComputerCity hvor jeg købte min bærbare, for at se om de kunne reparere min lader til den. Den er tydeligvis blevet afbrændt, som servicemedarbejderen sagde. Jeg kan sende laderen og computeren til en ca ti dages reparation ved Fujitsu-Siemens så de kan finde den helt specifikke årsag. Jeg vil gøre det i min vinterferie i uge 8. Så burde den være klar omkring skolestart igen.

Tinna rejser til Tanzania nu på mandag. I elleve dage. Hvor vil jeg dog savne hende meget. Det er også derfor det betyder så meget for mig at kunne se hende i weekenden. For lige at kunne sige ordenligt farvel. Vi har ingen mulighed for at komme i kontakt med hinanden mens hun er væk. Uheldigvis har vi månedsdag på mandag. Vi har snakket lidt om at kombinere 5- og 6-månedsdagene til et eller andet hyggeligt vi kan lave sammen, og fejre dem på den måde. Så synes jeg også det skal være noget ganske særligt.

Jeg håber jeg kan være sammen med hende så meget så muligt i vinterferien, og måske weekenden i uge 7. Vi har med garanti temmelig meget at snakke om.

Jeg elsker hende så højt, hun betyder alt for mig, det håber jeg hun ved.

Posted by Exasperator at 21:05:50 | Permalink | No Comments »

Tuesday, January 31, 2006

Hmm….

Der er egentlig ikke noget vildt fancy at skrive om, men pyt, gør det alligevel.

I weekenden har jeg været sammen med min dejlige Tinna. Hende elsker jeg så frygtelig højt. Hun betyder alt for mig.

For tiden er vi ved at forberede min mors 40-års fødselsdag hun holder her i næste weekend. Der kan jeg også være sammen med Tinna.

Der sker ikke ret meget for tiden.

Posted by Exasperator at 10:30:06 | Permalink | No Comments »

Wednesday, January 18, 2006

Lort…

Så sneer det Gud-hjælpe-mig-selvom-han-ikke-findes igen! Jeg er ved at være træt af sne. Generelt er jeg træt af vejret da det tilsyneladende er en måned bagefter.

Og - smart som jeg jo er - har jeg glemt min oplader til min bærbare derhjemme! ARGH!

17:40
Jeg fik fri fra skole omkring kl 12.30. Vi er igang med et teknologiprojekt om materialer. Jeg har ikke forstået hvad det går ud på. Og til i morgen skal vi finde to bøger på det lokale bibliotek, der dokumenterer min problemformulering til projektet. Jeg har ikke lavet nogen problemformulering. Jeg har ikke fundet et problem jeg vil undersøge, og jeg kan ikke finde ud af at skrive en problemformulering. :S ARGH!

Posted by Exasperator at 07:17:52 | Permalink | No Comments »

Tuesday, January 10, 2006

Flaf!

Ja, så sidder jeg her. På mit værelse, med lidt stearinlys (for at skabe lidt hygge og varme, da der er røvkoldt her), en dåsePepsi og Tal For Dig Selv på dvdafspilleren.

Mit skrivebord. Ganske hyggeligt.

Vores Kommunikation og IT-lærer, der ligner Madeye Moody fra Harry Potter 4-filmen, vil til at lære os om noget jeg i forvejen ved meget om, nemlig billeder og grafik. Igen kan de ikke lære mig noget jeg i forvejen ikke ved. Og der er ikke engang styr på hvilke lokaler vi skal være, da der konstant sker ændringer.
Jeg glæder mig derimod til i morgen, da jeg har fri klokken to og tilmed med et frikvarter på to timer! Det er da egentlig udmærket.

Jeg skriver videre senere, når der kommer noget nyt.

Posted by Exasperator at 16:20:29 | Permalink | Comments (1) »

Monday, January 9, 2006

Zzzzz…

I dag har jeg fået bekræftet: Professor Trelawney, fra Harry Potter, lever i virkeligheden, og hun er fandme min fysiklærer! Nårh, ja det er da bedre end min tidligere fysiklærer Busk som jeg ikke brød mig om.

Min homoagtige biologilærer vil fandme til at lære os om sex! ARGH! På det punkt kan den mand ikke lære mig noget jeg ikke ved. Sex skal ikke læres teoretisk! Det eneste jeg har fået ud af alt det seksualundervisning jeg er blevet tvunget til at være med til igennem mit liv var “Husk at beskytte jer, ellers får i baktusser og bliver syge!” ARGH! Ingen kan lære mig noget nyt! Sex skal ikke læres på skoler, men i praksis hjemme sammen med partneren! ;P

Jeg har brugt lidt af min skoletid i dag på at lave en lektieside til min klasse på mit eget website. Så skal folk bare lære at leve med det. Det er hovedsageligt til mig selv, men mine klassekammerater kan benytte sig af det hvis de gider, eller hvis de overhovedet kan finde mit site. (:

Nå, nu sidder jeg og ser lidt Tal For Dig Selv med min Pepsi. Normalt er jeg til CocaCola, men mine forældre tog en ramme Pepsi med til mig fra Tyskland efter de havde været nede og handle mens jeg var sammen med Tinnimusen.
Hende har jeg været sammen med det meste af sidste uge. Kun afbrudt af en eksamen på min skole der desuden gik røvdårligt. Jeg skylder skylden på de to lærere der var der. Jeg kan ikke lide nogle af dem. Generelt bryder jeg mig ikke om lærerne på min skole. Allerede i dette blogindlæg har jeg kritiseret fem af mine lærere! Så kan de lære det.
Hle weekenden har jeg hjulpet Tinnis forældre med at ordne brænde så de kan få fyrret op i deres brændeovn. Det tog små to dage. Fire timer hver dag. Jeg kan godt lide at hjælpe dem. De er så rare.

Så har jeg lige set den internationale rumstation på den mørke himmel.

Kl. 20.18:
Jeg er netop blevet færdig med at oversætte blog.com *rimelig stolt*. Jeg tror nu stadig jeg for det meste vil bruge den originale engelske version af sitet, da jeg ikke er ret glad ved mange af de ting jeg laver. :/

Posted by Exasperator at 17:35:25 | Permalink | Comments (1) »

Tuesday, January 3, 2006

Færdig med forberedelsen

I dag udløb fristen for at få det tekniske forberedt til vores eksamen, der foregår fra i morgen til og med fredag. Portfolieserveren lukkede for al upload og ændring af vores prøvemappe, som vi skal bruge til eksamen, i dag kl 16.
Heldigvis var jeg færdig, havde afleveret hvad jeg skulle og var godt på vej hjem 14.20. Jeg har nu ferie til fredag kl. 11.45 hvor jeg skal til eksamen.
Længe leve Stefan! Hil dig! Min soulmate nummer 2! :D
I dag er min blog.com-bruger blevet opgraderet til plus. Thank you, you are a very good man, Mr. Costa (: .
Posted by Exasperator at 20:13:21 | Permalink | Comments (3)

Monday, January 2, 2006

Yay!

Årh hvad. Jeg skal faktisk næsten ikke i skole hele denne uge. Jeg er i gang med at forberede mig til min eksamen nu på fredag. Jeg skal have lavet mig en god PowerPoint-præsentation jeg skal uploade til skolen senest i morgen kl 16.

Fra i morgen til fredag kl 11 har jeg fri. :D. Det er dejligt. Så kan jeg være sammen med Tinna på onsdag til torsdag. *vild jubel*

Det fede der er sket i dag er at jeg ikke er n00b mere, hvilket vil sige at jeg har fået Adobe Photoshop CS2 installeret. Tak til Steffen og Stefan :D. Jeg vil lige lære programmet bedre at kende før jeg begynder at lave billeder.

Posted by Exasperator at 11:28:21 | Permalink | Comments (1) »

Sunday, January 1, 2006

Dagen derpå, 1 dag i 2006!

Så blev det 2006.

Sikke da hyggeligt det var i går.. Det var nu ikke lige den fedeste fest jeg har været til, men hygge var det da. Vi fejrede nytår ved nogle familievenner i Pederstrup. Og nej, det er ikke altid lige fedt at synke sin mad når man har megaondt i halsen. Jeg kan hverken spise eller drikke uden at det gør ondt.

Vores kat har været ude og slås med en anden kat for nogle dage siden, så den har ondt lige for tiden. I går bed den min mor i hånden. I dag har hun fået en stivkrampevaccine.

Jeg gruer lidt for min eksamen på fredag.

Posted by Exasperator at 17:11:16 | Permalink | No Comments »

Saturday, December 31, 2005

Godt nytår

Endelig, sidste dag i år 2005. Det har for mig været et begivenhedsrigt år. Jeg håber at 2006 bliver lidt mere fredeligt og lykkeligt.

Jeg havde ellers håbet at jeg kunne fejre nytåret med Tinna, men da vejene er utroligt glatte tør vores forældre ikke køre os. Det kunne ellers have været hyggeligt.
Så jeg skal holde nytår med familien.

Jeg vil ønske alle et rigtig godt nytår.

Hører for tiden: Enna Inar - “100 timer”, The Bloodhound Gang - “Uhn Tiss Uhn Tiss Uhn Tiss”, samt en to timers liveoptagelse af Jean Michel Jarres danske AERO-koncert.
Dagens nedtur: Mit højt elskede Adobe Photoshop Elements 3.0 virker ikke, jeg har megaondt i halsen, og jeg kommer ikke til at holde nytår med Tinna :’(
Dagens optur: Jeg kunne sove forholdsvis længe, fra 4.50 til 12.00.
Laver lige nu: Jeg er noget “Året der gik”, mens jeg skriver det her. Sidder ofte og kigger ud af mit vindue, hvor sneen daler så smukt.

Kan jeg ikke dræbe julen ved at tape julemanden fast til en raket?
Og hvis jeg lægger en lille pølse på min mobil, har jeg så skidt på Nokia, eller mit teleselskab?

Posted by Exasperator at 11:47:36 | Permalink | No Comments »